SPIEGEL ONLINE, 8. Marts 2007

 

Verdensmesteren i Vindkraft på afveje

af Stefan Schmitt

Forbilledet for klimabeskyttelse Danmark: Der er ikke et land, som bruger mere vindkraft, og som er mere effektivt med forvaltning af dets energi, end Danmark. Det er en model for hele EU, som fastlægger kampen mod den globale opvarmning på et topmøde i dag. Desværre er danskerne også verdensmestre i bagatellisering af krisen.

 

Angela Merkel har sat sig et ambitiøst mål: 60 til 80 % af EU's CO2 emissioner skal nedbringes til 1990 niveau inden 2050. På mødet i Brussel siger hun, at hun vil kæmpe for dette mål. Til stede på mødet er der 26 repræsentanter fra forskellige EU-lande. Hvert land har sin egen energi-mix, og forskellige økonomiske interesser, og ofte har de deres helt egne opfattelser af begrebet miljøbeskyttelse. Dette viser sig meget tydeligt i forbindelse med eksemplet Danmark, som egentlig er et forbillede i forbindelse med klimabeskyttelse, men alligevel kan blive en hård forhandlingspartner for Merkel.

 

Konsekvenser i forbindelse med den globale opvarmning burde være vigtigere for danskerne end for andre europæere, idet kongeriget associeres med det store Grønland. På den arktiske ø kan opvarmningens følger iagttages bedre end andre steder. I år 2005 måltes der, ved vestkysten i Narsarsuaq, en varmerekord på 16 Cº i februar måned. Selv ved Middelhavet var der på dette tidspunkt koldere. I det samme år i august begrænsede Grønlands Hjemmestyre jagtkvoten på isbjørne, hvis naturlige miljø er truet af smeltning.

 

Sidste sommer oplyste Danmarks Meteorologiske Institut, at temperaturstigningen på Grønland var dobbelt så høj som den globale middel-temperatur.

 

Faktisk ser det ud, som om Danmark er et vidunderbarn, når det drejer sig om klimabeskyttelse og som sådan er et stort forbillede for sin sydlige nabo. Allerede i 1990erne steg vindkraftens andel på det danske elektricitetsmarked fra 2 til 20 procent. Den danske regering støttede tidligt biogasanlæg, kraftvarme, varmeisolering og strømbesparing. I dag betegner kongeriget mellem Nord- og Østersøen sig selv som det mest energieffektive land på linje med Japan.

 

Klimapolitikken er "Kejserens nye klæder"

Men lige netop den nuværende regering vil ikke kendes ved klimaforandringen og dennes konsekvenser. De nye målsætninger fra EU var bare "Kejserens nye klæder", forklarede Finansminister Thor Pedersen allerede sidste September. Menneskets indflydelse, når det gælder klimaforandringer, er, som den fremtræder i medierne, derfor også "vildt overdreven". I et forgæves forsøg prøvede den borgerlige regering i 2005 at overgive fremtidens energiforsyning til markedskræfter.

 

Miljøminister Connie Hedegaard virker i udpræget grad magtesløs i regeringen. Hendes kollega Finansminister Thor Pedersen mener, at EU's målsætning, nemlig at holde den globale opvarmning under en kritisk grænse, er "principielt forkert". I starten af 2002 truede Statsminister Anders Fogh Rasmussens regering endda med at boykotte Kyoto-aftalen.

 

Klimabeskyttelsen har mistet en del af sin betydning i de sidste år. I 2001 blev der opstillet 700 vindmøller i Danmark, hvorimod der ikke blev opstillet en enkelt vindmølle sidste år. Mens landets energiforbrug langsomt stiger igen, stagnerer udbygningen af vedvarende energier, og CO2-emissionerne har ikke kunnet reduceres væsentligt i de sidste fem år.

 

Hvad sker der i det land, der på verdensmarkedet hører til de førende indenfor vindkraft, og som gerne inden for en årrække så sig uafhængig af fossile brændstoffer?

 

"Problemet i Danmark er, at vi elsker David og Goliat", siger Katherine Richardson, som er forsker i havøkologi ved Københavns Universitet. Hun mener, at skeptikerne af udbredte klimamodeller får for meget opmærksomhed i de danske medier. Det giver indtryk af, at der var en videnskabelig uenighed, selvom der faktisk slet ikke var en debat. "Ingen seriøs forsker tvivler på, at drivhusgas spiller en rolle for den globale opvarmning.", siger Richardson til SPIEGEL ONLINE.

 

Skeptikernes indflydelse

Når man spørger folk i København, siger de: Vi ved godt at vi ved for lidt. "I Danmark ved folk ikke præcist, hvad der er sandt og usandt vedrørende klimaforandringerne", siger den københavnske journalist Charlotte Pries Jensen.

Regeringen har en del af skylden. Efter Anders Fogh Rasmussens (V) valgsejr i 2001 blev klimaforandringens risikoer og konsekvenser nedtonet.

 

Også Anne Sophie Fogedby, der er studerende i København, savner en bredere diskussion i medierne: "Generelt ser det ud, som om debatten i de danske aviser koncentrerer sig mere om politikernes forskellige synsvinkler og forskere såsom Bjørn Lomborg."

 

Lomborg polariserer den danske klimadebat. I 2001 vakte økonomen Lomborg opmærksomhed med sin bog "The Sceptical environmentalist" ("Den skeptiske miljøbeskytter"). I denne bog anklager han miljøaktivister for massehysteri, propaganda om Jordens undergang og forkert brug af statistikker. Siden da er han blevet en hade-figur for mange økologer, miljøbevidste og venstreorienterede. I 2004 satte nyhedsmagasinet "Time Magazine" ham på listen over de 100 mest indflydelsesrige mænd i verden. For to år siden sponsorerede det britiske erhvervsmagasin "Economist" en konference ved navn Copenhagen-Consensus, hvor økonomer stemte om menneskehedens mest presserende problemer. Øverst på prioriteringslisten kom der til at stå bekæmpelsen af AIDS og malaria. Lomborg afviser derimod at bekæmpe klimaforandringen. Ifølge ham er Kyoto-aftalen for dyr og ineffektiv. Det er først og fremmest befolkningen i de rige industri-nationer, der er besatte af den globale opvarmning, hvorimod de fattige nationer har andre problemer.

 

I marts 2002 udnævnte Statsminister Fogh Rasmussen, Lomborg til direktør for et nyt institut, der skulle udføre analyser om effektiviteten af initiativer i miljøpolitikken. Men allerede i november 2003 trådte fem ud af syv bestyrelsesformænd tilbage. Tre af dem traf denne beslutning på grunden af regeringens indflydelse på projektet Copenhagen-Consensus. Efter hård kritik fra offentligheden nedlagde også Lomborg sit hverv i 2004 og vendte tilbage til Århus Universitet.

 

"Cool it" vil sætte brand i følelserne

Lomborgs holdning, hvor han mener, at klimaforandringens konsekvenser vil være mindre drastiske end som forudset, og at kampen imod klimaforandringer er spild af penge, er meget present i den danske debat. Den påvirker også regeringens miljøpolitik. Således nedskar Fogh Rasmussens regering miljøbudgettet med en fjerdedel og delte myndighederne for energi og miljø fra hinanden.

 

Til september udkommer Lomborgs nye bog. Bare titlen må være med til at provokere hans kritikere: "Cool it!: The Sceptical Environmentalist´s Guide to Global Warming".

 

"Den danske befolkning støtter miljøbeskyttelsespolitik," siger Kirsten Halsnaes, som er miljø-økonom ved FN's miljøorganisation (UNEP) Forskningscenter Risø i Roskilde, til SPIEGEL ONLINE. "Men det er simpelthen svært at opnå en besparelse i drivhusgas-udledningen, fordi mennesker er afhængige af energi."

 

I starten af marts skrev tidligere Miljøminister Svend Auken (A), EU-talsmand for de oppositionelle demokrater, i et gæstebidrag i avisen "Politiken", at meningsmålingerne siger, at knap 60 procent af danskerne gerne ville betale mere for elektriciteten.. Endda 80 procent var dybt foruroligede og parate til selv at foretage omlægninger i deres forbrug. "Danskerne forstår klimatruslen - men hvad med deres regering?"

 

"Folk som Lomborg og Fogh Rasmussen har fortalt os, at det bare var forkerte forudsigelser, der skulle være med til at bringe flere penge til forskerne og til yderligere forskning," sagde Auken til SPIEGEL ONLINE. Auken er ikke kun kendt som profileret klimapolitiker, men han var også miljøminister indtil regeringen skiftede i 2001. I december 1997 forhandlede han Kyoto-aftalen med sin daværende tyske kollega Angela Merkel.

 

Svend Aukens efterfølger Miljøminister Connie Hedegaard og Statsminister Anders Fogh Rasmussen er langt hårdere forhandlingspartnere for den nuværende Kansler Angela Merkel.
 


Oversat af Martin Nguyen
København