SEARCH:

Arbejdspapir, 2001
Forslag om nordisk Center for Arabo-islamisk og Europæisk Kultur

Nyt dansk projekt vil skabe viden om de fælles værdier i kristen europæisk og arabisk islamisk kultur. Og en forståelse for, at de to kulturers kan udtrykke sig forskelligt, også når de er enige.

Europæere og arabere, kristne og muslimer, må vide noget mere om hinanden, hvis den stigende intolerance, og frygten for hinanden, skal overvindes. Derfor foreslår en fire-mandsgruppe, at der i København bygges et nordisk Center for Forståelse mellem Europæisk og Arabisk-islamisk Kultur.
Initiativ-gruppen består af rektor for kunstakademiets billedkunstskoler, Else Marie Bukdahl, billedkunstneren Dorte Dahlin, sprog- og kulturforsker Joshua A. Sabih, professor i semiotik Per Aage Brandt og hjerneforsker Dr. Med. Martin Lauritzen. De er bl.a. inspireret af et succesfuldt kultur-samarbejde mellem Danmark og De forenede Arabiske Emirater.

Tanken om sådan et center har ligget og ulmet i et halvt års tid. Men den direkte anledning til at udspillet kommer på bordet nu, er de oplevelser, der med start den 11. September truer med at sætte fornuften ud af spil, når det handler om forholdet mellem vesteuropæisk og arabisk kultur. Internationalt, men sandelig også på den danske scene.

Udgangspunktet er, at uvidenhed styrker fordomme og skaber angst, mens viden giver handlekraft og et realistisk syn på de ligheder og forskelle, der findes mellem de to kulturer. For sandheden er, at mange af de værdier kulturerne bygger på, er præcis de samme. De har bare et forskelligt udtryk.
Og at risikoen ikke ligger i mødet mellem de to kulturer, men i, at fundamentalister på begge sider får held med at udsprede forvrængede fortolkninger.
Et Center for Forståelse mellem Europæisk og Arabisk-islamisk Kultur vil kunne blive et vigtigt skridt på vejen mod at dæmme op for fordomme og forebygge konflikter.

Selvom der nu foreligger et koncept at arbejde ud fra, er projektet naturligvis stadig så meget i støbeskeen, at alle der har ideer til udbygning eller ændringer er mere end velkomne til at komme med deres bidrag.
Det samme gælder tilmelding til støtteliste, og eventuelt tilsagn om at give et nap med i det frivillige arbejde omkring projektet.

 

Vedlagt : Hvad skal centret indeholde
Bygningen
Financieringen
Kontaktliste
Liste over støtte- og arbejdsgruppe

 

HVAD SKAL CENTRET INDEHOLDE

Center for Forståelse mellem Europæisk og Arabisk-islamisk kultur skal bestå af to hovedgrene:

1. Averroës Akademiet, et forskningsinstitut på højt plan
2. Et folkeligt aktivitetshus

Averroës Akademiet

Det er tanken, at arabiske forskere skal komme til det danske forskningsinstitut på udveksling med danskere, der skal til de arabiske lande for at forske. Det sker allerede i dag, men skal intensiveres.
Centret tænkes i fysisk nærhed af de store forskningsbiblioteker i København, hvor vi for eksempel på Det Kongelige Bibliotek allerede har et enestående materiale om Arabien. Men naturligvis skal akademiet også opbygge sit eget bibliotek.

Forskningsinstituttet har fået navn efter en fremtrædende islamisk læge og filosof, Ibn Rushd (på latin Averroës), der levede i det arabiske Sydspanien, i Cordoba fra 1126-98. Han oversatte bl.a. den oldgræske Aristoteles og kommenterede hans tanker på en måde, der med stor kraft indgik i den middelalderlige diskussion om det nye testamentes filosofiske grundlag. Han forsøgte også at bevise, at der var en grundlæggende overensstemmelse mellem Aristoteles filosofi og Koranens lære. Med andre ord, kan man gennem Ibn Rushd, eller Averröes, se et fælles, græsk værdigrundlag som forudsætning for både den kristne og den islamiske kultur.
I den ånd skal forskningen på centret foregår – inden for religion, litteratur, filosofi m.m.
Som det sker på lignende institutter i andre lande, for eksempel Almaktoum Instituttet for Islamiske Studier i Skotland, Counsil on Islamic Studies i USA, Institut du Maghreb og Institute du Monde Arab i Paris og Islamic Studies på Bergen Universitet i Norge.

Forbindelser mellem Danmark og de arabiske lande er jo i øvrigt ikke noget ukendt i Danmark. I midten af 1700-tallet rejste Carsten Niebuhr, på bud fra kong Frederik den Femte, til det såkaldte lykkelige Arabien, en tur, der bl.a. kom til at omfatte Egypten, Yemen, Irak, Syrien og Palæstina, inden han som den eneste af ekspeditionens deltagere efter seks år kom levende hjem til København i 1767. I de følgende år skrev han en række værker om sine iagttagelser – bl.a. fik hans kopi af indskrifter i Persepolis stor betydning for, at det lykkedes at få løst kileskriftens gåde.

En anden stor filosof gør det naturligt at lægge det skandinaviske center netop i København. Nemlig vor verdensberømte Søren Kierkegaard. Hans filosofi kan også være en værdifuld nøgle til større forståelse mellem kristendom og islam. Hans filosofi, antropologi og teologi kan danne grundlag for en dybere forståelse af forholdet mellem det sociale og religiøse, og mellem etik og tro, og kan derfor også bidrage til en bedre dialog mellem Øst og Vest i henseende til kunst, filosofi og andre menneskelige livsytringer,

Forskningsresultater skal i forståelig form kommunikeres til offentligheden – både i den vestlige og i den islamisk/arabiske verden.

Huset skal rumme flere auditorier, der skal stå til rådighed for både forskningscenter og aktivitetshus. Det vil være naturligt at opkalde auditorierne efter kendte danske og arabiske personligheder.

En lejlighed i bygningen skal stå til rådighed for forskere og gæsteforelæsere.

Det folkelige aktivitetshus

Den del af huset, der skal tiltrække alle, er nok den vigtigste helt aktuelt. Her er propaganda forbudt. Her skal der være tilbud til folk i alle aldre om på neutral grund at få stillet nysgerrigheden, få svar på konkrete spørgsmål, møde mennesker fra den anden kultur og ved foredrag eller i fælles arrangementer og uformelt samvær at lære om hinanden. Med det mål, at kendskab til hinanden vil medføre accept af ting, vi nok gør forskelligt, men som kan vise sig slet ikke at være så forskellige på det alment menneskelige plan. Det skal også gøre det nemmere, at diskutere og argumentere på de områder, hvor der er reel uenighed. Men i en konstruktiv og ufordømmende atmosfære.

I auditorierne vil der ud over forelæsninger kunne være filmforevisning, workshops, teater, debatter, musik og dans.
Og der skal være udstyr, så det bliver muligt at lave enkle film, video eller radioproduktioner.

I biblioteket vil der være adgang for alle i alle aldre til dansk og arabisk litteratur og tidsskrifter, samt en internet-cafe, bl.a. med adgang til virtuelt bibliotek. Det danske Indvandrerbibliotek har allerede vist interesse for samarbejde.

I cafeen vil der være dansk og arabisk mad, mulighed for digtoplæsning, diskussion, musik og sang og hvad iderige besøgende ellers kan finde på at foreslå.

Udstillinger skal fortælle om aktuelle emner, orientere om ligheder og forskelle i kulturerne, give historisk baggrund, vise dagligdagen i de forskellige lande, give eksempler på kunst, natur og beklædning. For bare at trække nogle få forslag op af posen. Udstillingerne skal være for alle, men skal ikke mindst appellere til børnehaver og skoler og derfor også omfatte materiale til videre brug.

Der skal være en boghandel, hvor både relevant litteratur, tidsskifter, kunstbøger, videofilm og musik vil være til salg.

Orientering om hvad der foregår i huset, og hvad det giver af reaktioner og resultater skal have høj prioritet, og det skal varetages af et informations-center. Centret skal både tage sig af hjemmeside med links til andre væsentlige institutioner i den vestlige og arabiske verden, udgivelser til befolkningen bredt og af aktiv kontakt til presse og medier.

Det er planen, at der i efteråret 2002 vil blive holdt en aktivitetsuge med forsmag på, hvad der vil komme til at foregå i huset, når murene engang er rejst.

 

BYGNINGEN

De fysiske rammer skal være et umiddelbart forståeligt symbol på den udveksling og forståelse mellem de to kulturer, der skal foregå i huset. Derfor er det ikke nok at finde en tilfældig bestående bygning og flytte ind i den. Kroppen skal udtrykke sindet.
Initiativ-gruppen har ikke gjort sig nogen faste tanker om, hvordan bygningen skal se ud. Det må afgøres ved en konkurrence blandt europæiske og arabiske arkitekter.

Men stedet, hvor bygningen skal ligge, har de allerede en drøm om: i det centrale København, ved havet som både adskiller og samler, tæt ved de demokratiske institutioner, nabo til Den Sorte Diamant – på den grund ved Frederiksholms kanal, hvor operahuset ikke kom til at ligge. Det er en grund, der ejes af Københavns kommune, og som nogle politikere har foreslået skal bruges til kulturelle formål.

FINANCIERINGEN

I skrivende stund er der ikke bundet en krone i halen på projektet. Og der er ikke lavet endelige beregninger af, hvad det vil koste. Hverken at etablere eller at drive i det daglige. Men dyrt bliver det. Og det kalder på en mellemstatslig financiering.
Som tidligere nævnt er der kræfter i gang for at gøre hele Norden interesseret i at støtte projektet, Island har allerede bedt om det foreliggende materiale.
De Forenede Arabiske Emirater, hvor initiativ-gruppen har stor prestige, vil sandsynligvis være indstillet på at bidrage.
EU vil også være et naturligt sted at søge midler.
Ligesom private fonde naturligvis vil blive kontaktet.
Og endelig er der selvfølgelig også et håb om, at nogle af dem, der synes ideen er god, vil bidrage med større eller mindre beløb.

Men den danske stat vil blive den helt afgørende sponsor. Og et sådan projekt til mellemfolkelig forståelse bør være en bred tværpolitisk opgave. Det håber initiativtagerne og de mange, der allerede med deres underskrift støtter projektet, at der kan skabes forståelse for på Christiansborg og i de politiske partier.

Jette Sachs
Journalist
Kbh. Oktober 2001

KONTAKTPERSONER

Initiativgruppen:

Else Marie Bukdahl
Dr. phil., rektor for billedkunstskolerne på Det Kgl. Danske Kunstakademi

Dorte Dahlin
Billedkunstner

Joshua A. Sabih
Ph.d. i semitiske sprog og Islamiske studier

Per Aage Brandt
Dr.phil., professor, leder af Center for semiotisk forskning ved Aarhus Universitet

Martin Lauritzen
Prof. Dr.Med.Sci., hjerneforsker, Københavns Universitet

Kontaktgruppen :

Pressekontakt
Jette Sachs
Journalist

Georg Meyer
Advokat
Møderet for Højesteret

Arkitekt-sagkyndig
Hans Feldthusen
Arkitekt MAA
Leder af Institut for Arkitektur og Æstetik, Aarhus Arkitektskole

To top